Ny cykelforbindelse og stålbro i København

Etablering af ny cykelforbindelse over 13 banespor

For at forbedre forholdene for de op mod 15.000 daglige cyklister og fodgængere på Dybbølsbro, udvidede Københavns Kommune broen med en ny dobbeltrettet cykelsti på 10 meter og større fortov, der voksede fra to til fem meter i bredden. Projektet omfattede også etablering af cykelparkering langs en stor del af broens længde og en ny cykelbro over Kalvebod Brygge, som skabte direkte forbindelse mellem Vesterbro og Islands Brygge.

Per Aarsleff A/S stod for hovedentreprisen i et One Company-samarbejde med vores søsterselskab Aarsleff Rail A/S. Sammen håndterede vi komplekse udførelsesforhold over 13 aktive jernbanespor ved Dybbølsbro Station. Ved hjælp af 400 meter arbejdsplatforme og natlige sporspærringer blev 560 tons stålkonstruktioner fordelt på 53 ståldæk monteret uden væsentlige forstyrrelser af togdriften.

Projektet inkluderede også 3.000 kvadratmeter støbeasfalt og membraner, 700 kvadratmter asfaltbelægning, 600 kvadratmeter brolægning, 900 løbende meter kantsten samt udskiftning af 18 brolejer. Projektet blev afleveret til tiden i oktober 2019.

Bygherre
Københavns Kommune

Kontraktsum
90 millioner kroner

Anlægsperiode
Oktober 2017 til oktober 2019

Aftaleform
Hovedentreprise

One Company-partnere
Per Aarsleff A/S og Aarsleff Rail A/S